Svenstruphøj 64
9230 Svenstrup J
Andelsbolig lidt ud over det sædvanlige
Velkommen til Svenstruphøj 64
Søger du andelsbolig i Svenstrup lidt ud over det sædvanlige, så tag et kig på denne flotte bolig der ligger i et attraktivt område, med sikre stianlæg til skole, kort afstand til indkøb, offentlig transport og tilkørsel til motorvej blot for at nævne nogle af de ting som gør boligen her særdeles attraktiv. Til boligen er der en overkommelig have, godt stort skur og god carport. Andelsforeningen er desuden veldrevet, og der er styr på tingene.
Boligen er indenfor bla. indrettet i stueplan med: entre med god plads, stort lækkert køkken, der ligger i forlængelse af stuen, der har et dejligt lysindfald og udgang til den dejlige syd/vestvendte have. Der er ydermere 2 gode soverum, et godt og pænt badeværelse med brusenische og stort bryggers med god plads. 1. salen der er blevet udnyttet giver ekstra god plads. 1. sal er indrettet med: stort multirum som kun jeres fantasi sætter grænser for hvad det kan benyttes til, stort lyst badeværelse og et godt stort soveværelse. Hvis man ønsker flere værelser er der mulighed for at ændre på indretningen af 1. sal.
Boligen er placeret i Svenstrup J, der ligger ca. 10 min syd for Aalborg og danner hjemlige rammer for7.000 – 8.000 indbyggere. Svenstrup J er blot 5 minutters kørsel fra Skalborg og City Syd. Her er der mange shopping-muligheder i både Storcenteret, Shoppen og en række specialbutikker. Der er ligeledes mange gode spisesteder og en biograf, som tiltrækker en lang række af befolkningen i oplandet. Det er en børnevenlig by med to skoler, børnehaver og masser af fritidsaktiviteter. Indbyggerne har et utroligt stærkt sammenhold og er yderst hjælpsomme. Børnene kan trygt færdes til og fra skolerne, sportshallerne, ven- eller veninderne via de mange stisystemer.
I byen er der ligeledes gode indkøbsmuligheder, hvor du både kan handle i Coop365, Rema 1000, SuperBrugsen. Skal du til og fra byen med offentlig transport er mulighederne gode. Der er flere busstoppesteder rundt i byen og nærbanen som kører lige gennem byen både mod nord til Aalborgcentrum og mod syd til Støvrring.