Offerlunden 15C

9230 Svenstrup J

    Moderne familiebolig (dobbelthus) på Offerlunden 15C, 9230 Svenstrup. Indflytningsklar og i meget attraktivt område.

    Åbent hus d. 07/05 fra 10:00 til 16:00
    - Tilmeld

    NY PRIS - Velkommen til Offerlunden 15C, 9230 Svenstrup – en super velholdt og indbydende bolig, der kombinerer moderne komfort med praktisk indretning og en skøn beliggenhed. Denne charmerende ejendom byder på alt, hvad hjertet begærer for en familie, der ønsker både plads, lys og en overskuelig hverdag.

    Indvendigt imponerer boligen med sit lyse og rummelige køkken-alrum fra 2016, hvor det moderne design og den åbne planløsning skaber et naturligt samlingspunkt for familien. Køkken-alrummet ånder frit med masser af naturligt lys og direkte udgang til den sydvestvendte have, der indbyder til afslapning og leg i solen. Stueetagen byder desuden på et lækkert badeværelse fra 2021, der emmer af kvalitet og stil, samt et lyst bryggers/baggang, der gør hverdagens praktiske gøremål til en leg.

    På første sal finder du tre gode soveværelser, der alle er velindrettede og rummelige, samt et praktisk repos, der let kan omdannes til et hjemmekontor eller ekstra opbevaringsplads. Et flot badeværelse fra 2022 fuldender førstesalen med moderne faciliteter og et friskt udtryk.

    Udenfor venter en skøn, overkommelig have, der er perfekt til både børn og voksne, og som vender helt perfekt ifh til solens bane. Her finder du også en carport, praktiske skure og et drivhus, der giver mulighed for at dyrke dine egne grøntsager eller blomster. Boligen er ideelt beliggende i et attraktivt og børnevenligt område, hvor fællesarealer med legeplads og boldbane skaber rammerne for et aktivt og socialt liv. Samtidig sikrer et trygt stisystem nem adgang til nærliggende skole og andre faciliteter.

    Offerlunden 15C er en bolig, der forener moderne komfort, praktisk indretning og en fantastisk beliggenhed – klar til at blive dit nye hjem!

    Svenstrup J ligger ca. 10 min syd for Aalborg og danner hjemlige rammer for 7.000 – 8.000 indbyggere. Svenstrup J er blot 5 minutters kørsel fra Skalborg og City Syd. Her er der mange shopping-muligheder i både Storcenteret, Shoppen og en række specialbutikker. Der er ligeledes mange gode spisesteder og en biograf, som tiltrækker en lang række af befolkningen i oplandet.
    Det er en børnevenlig by med to skoler, børnehaver og masser af fritidsaktiviteter. Indbyggerne har et utroligt stærkt sammenhold og er yderst hjælpsomme. Børnene kan trygt færdes til og fra skolerne, sportshallerne, ven- eller veninderne via de mange stisystemer. I byen er der ligeledes gode indkøbsmuligheder, hvor du både kan handle i Coop 365, Rema 1000, Super Brugsen. Skal du til og fra byen med offentlig transport er mulighederne gode. Der er flere busstoppesteder rundt i byen og nærbanen som kører lige gennem byen både mod nord til Aalborg centrum og mod syd til Støvring og videre ned gennem landet. Har man behov for at koble sig på motorvejsnettet, er dette også inden for få minutters kørsel, hvor du hurtigt kan komme til og fra byen.

    Kontakt os

    Kontakt os

    Bestil fremvisning

    Bestil salgsmateriale

    Lignende boliger