Æblehaven 6

9230 Svenstrup J

    Solgt

    Super dejlig indflytningsklar bolig i et plan, på central og rolig vej i Svenstrup uden gennemkørende trafik.

    Velkommen til Æblehaven 6, et skønt beliggende rækkehus midt i Svenstrup.

    Boligen rummer 96 veludnyttede kvadratmeter og fremstår nymalet både indvendigt og udvendigt, lys og indbydende med en funktionel planløsning og trægulve i alle opholdsrum.

    Huset byder på en god entré og fordelingsgang med en lang skabsvæg, et rummeligt soveværelse, et lyst værelse, et fint badeværelse med gulvvarme og vaskemaskine samt en dejlig opholdsstue i åben forbindelse med køkkenet, der har de hvidevarer, som hører til i et moderne hjem. Fra stuen er der direkte adgang til en sydvestvendt overdækket terrasse, hvor sol og aftener kan nydes i fred og ro. Desuden finder du et stort, isoleret og praktisk opbevaringsrum på ca. 11 m² med adgang til både haven og carporten.

    Rækkehuset er placeret på en skøn grund på 388 m² med en helt lukket, nem og overskuelig have, der giver masser af plads til både leg, hygge og afslapning.

    Beliggenheden gør hverdagen nem. Her bor du tæt på indkøb, skole, daginstitutioner, grønne stier og offentlig transport, og samtidig har du hurtig adgang til motorvejsnettet og City Syd.

    Alt i alt en perfekt bolig til dig, der ønsker et indflytningsklart rækkehus med en attraktiv beliggenhed og plads til både hverdag og fritid.

    Svenstrup J ligger ca. 10 minutter syd for Aalborg og danner hjemlige rammer for 7.000 – 8.000 indbyggere. Svenstrup J er blot 5 minutters kørsel fra Skalborg og City Syd. Her er der mange shopping-muligheder i både Storcenteret, Shoppen og en række specialbutikker. Der er ligeledes mange gode spisesteder og en biograf, som tiltrækker en lang række af befolkningen i oplandet. Det er en børnevenlig by med to skoler, børnehaver og masser af fritidsaktiviteter. Indbyggerne har et utroligt stærkt sammenhold og er yderst hjælpsomme. Børnene kan trygt færdes til og fra skolerne, sportshallerne, ven- eller veninderne via de mange stisystemer. I byen er der ligeledes gode indkøbsmuligheder, hvor du både kan handle i Rema 1000, Super Brugsen og Coop 365. Skal du til og fra byen med offentlig transport er mulighederne gode. Der er flere busstoppesteder rundt i byen og nærbanen som kører lige gennem byen både mod nord til Aalborg centrum og mod syd til Støvring og videre ned gennem landet.

    Lyder det som en bolig for dig, så kontakt os på tlf. 9838 2120

    Lignende boliger